Udskriv

SAGA OM BREDDYSSE [BREDEDYSSE]

 

...... Knud Larsen blev kaldt Kloge Knud, og man fortalte, at han fik sin klogskab ude ved langdyssen.

Hver nytårsnat red han ud til dyssen, og der lærte han sine kunster. Engang fik han besøg af nogle omrejsende kedelflikkere, som havde deres varer på en vogn. De havde en stor hund med til at bevogte varerne. Knud påstod, at man sagtens kunne stjæle, selvom hunden var der, men det benægtede kedelflikkerne. De væddede så to speciedalere, men Knud gik blot hen og tog hunden bort. En anden gang kørte Knud hjem fra Slagelse, og hestene løb fra ham, da han var faldet af vognen. Hestene løb forbi hans gård, men Knud gik blot hjem og sagde: "De kommer nok". Og ganske rigtigt, hestene løb ud i en grusgrav og vendte der, inden de løb hjem. Disse heste var ikke ganske almindelige, det var et par grå køreheste, som altid kunne finde vej. Knud kørte tit på lange rejser, og selv i mørke nætter, hvor han måske ikke var helt ædru, kom han aldrig galt af sted. "Hestene førte ham, hvorhen han ville", sagde man. Knud Larsen havde en søn, der hed Rasmus Knudsen og en sønnesøn Vilhelm Knudsen, der blev gårdejer i Mullerup. Denne Vilhelm Knudsen fortalte i 1936 - "Jeg husker fra min barndom, at min bedstefader hvert år ofrede til højfolkene, de underjordiske. Det foregik juleaftensdag sidst på eftermiddagen. Knud gav sin kone besked om at tage en kurv og deri lægge noget af det bedste, der var i huset, kage, flæsk, pølse, osv. Desuden lagde han selv nogle penge i kurven. Så red han på en bestemt af sine heste ud på marken, red 3 gange rundt om dyssen og lagde derpå maden og pengene på en flad sten. Om morgenen var offeret altid forsvundet.

 

HELLERISTNINGER PÅ BREDDYSSE [BREDEDYSSE]


Dysserne hedder Breddysse, og man siger, de er rejst over en konge og hans dronning. Vil du finde Breddysse så ligger den ved Støvlebækvej ca. 1 km fra Kirke Stillinge mod Store Kongsmark ved 4200 Slagelse på Sjælland med fri offentlig adgang. Breddysse betegnes i dag som et af de flotteste oldtidsminder (er fra stenalderen) på vestsjælland. Dysserne blev undersøgt i forrige århundrede, men indeholdt ingen oldsager eller skeletter. Det specielle ved Breddysse er, at der på dækstenen til det sydligste af kamrene findes helleristninger. De mest almindelige helleristninger er skåltegnene, der også findes i rigt mål på dyssen. Skåltegn er fordybninger, der normalt er ca. 5 cm i diameter og godt 1 cm dybe. Det mere specielle er, at der blandt skåltegnene findes hele 2 stiliserede skibe.

 

Klik her for at finde Breddysse via googlemap

 

Breddysse helleristningsskibe nær Stillinge Strand Musholm bugt 4200 Slagelse vestsjælland

Helleristninger på Breddysse [Brededysse]

Helleristningsskibe på Breddysse nær Stillinge Strand Musholm bugt 4200 Slagelse vestsjælland

 

Helleristningsskibe på Breddysse (billeder fra Kalundborg Museum)

 

I hvert af skibene findes nogle lodrette streger, der formodentlig skal symbolisere roerne. I så fald var der 6 roere i det ene skib og 20 roere i det andet. Tager man i dag ud for at se på helleristningerne vil man hurtigt kunne genkende skåltegnene hvorimod skibene er noget sværere at finde.

 

 

Breddysse i dag nær ved Stillinge strand Musholm bugt 4200 Slagelse vestsjælland med helleristningsskibe

Breddysse [Brededysse] i dag

 

N.B

At helleristningerne, der blev fremstillet i bronzealderen, optræder på en stendysse, der er mere end 1000 år ældre er ikke unormalt. Bronzealderens folk satte oftest deres ornamentik på store sten og klipper, og da Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor der naturligt er klipper, var man henvist til fritliggende store sten rundt om i landskabet b.l.a på Sjælland. Her var det naturligt at anvende stendyssernes overliggere derfor ses det på Breddysse.

 

Kilde til ovenstående :
Materialet om breddysse på Sjælland fremsendt af lokalhistoriker Helge Christiansen og søgning på nettet.


Senest opdateret: Fredag, 11. november 2011 14:12